Hold liv i gamle bilmodeller
Vil du holde liv i en BMW E30 eller en anden ”gammel” bil? Det er ikke en umulig opgave – ejere af veteranbiler er et bevis på, at selv meget outdatede maskiner kan have en lang levetid, hvis de ellers bliver vedligeholdt. Men jo ældre en bil bliver, jo mere skal der udskiftes på den. Her gælder det om at vide, hvor du kan finde reservedele. For det kan godt blive svært, når bilen ikke produceres mere.
Vid, hvor du kan finde reservedele
BMW E30 reservedele er forholdsvist nemme at støve op, hvis du ved, hvor du skal lede. Det er nok begrænset, hvor mange dele du kan forvente at få fabriksnye, så du skal huske at have det kritiske øje med dig, når du går på jagt efter en kardanaksel, en gearkasse eller motordele. Men online får du ofte nemt ved at finde forhandlere, der sidder inde med de reservedele, du skal bruge til din bil.
Hold bilen ren – så forøges dens levetid
Hvis ikke du har uendeligt med penge til at købe reservedele til at holde din bil i live med, bør du se på, hvad du kan gøre for at få mest ud af de dele, du har nu. Husk at vaske bilen jævnligt, så du slår støv og skidt fra vejene af med vand. For intet tærer så godt på din bil som de ting, den samler op under kørsel. Allerværst er det selvfølgelig om vinteren, hvor der er saltvand i omløb på mange veje.
Brems blødt – det har bilen godt af
Brems blødt, når du kører bil. Selvfølgelig har du ikke den mulighed, når to biler foran dig pludselig kolliderer. Men du skåner din bils indre mekanik ved ikke at bremse eller accelerere med kraftige tryk. Er du led og ked over at skulle på jagt efter dele hele tiden? Tænk på, hvordan du skåner bilen.