Ideer til, hvad du som ung kan lave i sommerferien
Snart står sommeren for døren, og det betyder, at der ikke er længe til den lange sommerferie. Men hvad skal du bruge alt den tid på? Hvis ikke du har nogle planer, så kan du her få inspiration til, hvilke fede ting, som du kan lave i din sommerferie.
Der er masser af forskellige muligheder for, hvad du kan opleve og prøve af nye ting i sommerferien – især når man er ung. Der har man nemlig ofte en forholdsvis lang sommerferie, så det er bare med at udnytte det.
Fest festligt på festival
En af de ting, som du kan kaste dig ud i, når du går på ferie, er festival. Der er et hav af muligheder indenfor festivaler i løbet af den danske sommer, så det burde næsten være muligt at finde én, som passer til dig. Festival er ofte nogle dage fyldt med fest og masser af musik.
De fleste har hørt om Roskilde Festival, som er en kæmpe festival med meget blandet musik. Den løber over en uge, hvis man er der fra start til slut, og der er forskellige muligheder for overnatning. Størstedelen sover i telte, men det er også muligt at bo i campingvogn (dette er dog lidt længere væk fra musikpladsen), hvis man ønsker mere komfort.
Hvis Roskilde Festival ikke lige er din musiksmag eller, hvis du allerede har prøvet at være på den festival og ønsker at prøve noget nyt, så er der heldigvis også en masse andre muligheder:
- Samsø Festival
- Tinderbox
- COPENHELL
- Ringsted Festival
- Smukfest
- Wonderfestiwall
- Og mange, mange andre
Udforsk ungdomrejser
Hvis du gerne vil feste, men du ikke tør satse på, at vejret i Danmark holder til en festival, så kan det være, at du i stedet skal satse på en ungdomsrejse.
På en ungdomsrejse rejser du af sted med et bureau, som planlægger rejse, hotel og evt. andre aktiviteter. Oftest foregår ungdomsrejser til Sunny Beach, Golden Sands og Alanya. Det er altså steder, som er kendte for sol og strand samt fester natten lang. Du planlægger selv din dag, men der er altid guides, som er klar til at hjælpe. Det kan være meget trygt, hvis du ikke tidligere har rejst alene eller med venner.
Interrail er interessant
Hvis du derimod er tryg ved at rejse alene eller med venner, så kan du kaste dig ud i et eventyr med tog – nemlig interrail. Interrail kan være en forholdsvis billig måde at rejse rundt på, fordi du køber en togbillet, som gælder hele rejsen. En yderligere fordel er, at du kan rejse rundt til de lande, som du vil, i den rute, som passer dig bedst. Det er en god og anderledes måde at se verden på.
Du kan hoppe på toget her i Danmark og så rejse rundt i hele Europa, men du kan også fokusere på et område. Hvis ikke du har lang sommerferie, kan det være en god mulighed f.eks. at flyve til England, hvorefter du kan rejse rundt i landet med tog.