Hus og have

Sådan holder du din bolig varm

single-image

Kolde hænde og kolde fødder. Varmeregningen stiger, og uanset hvor meget du skruer op for varmen, bliver det ved med at være koldt. Det er derfor vigtigt for både pengepungen, helbredet og komforten at lokalisere grunden til denne kulde. Dette kan skyldes op til flere ting, og problemet skal fikses, hvis du ikke skal sidde med lag af tøj på og under bjerge af tæpper i al evighed.

Små ting du kan gøre som vil hjælpe på varmeudslippet

Som sagt kan der være små grunde til kulden, som man ikke tænker over, men som vil hjælpe meget. Disse råd kræver ikke meget og kan klares på 5 minutter.

  • Du kan starte med kortere men hyppigere udluftninger. Husk altid at slukke for varmen ved udluftning.
  • Om aftenen og natten kan det være en god idé at trække gardiner og lignende for. Vinduer er nemlig et af de steder, hvor kulden nemt kan trænge igennem.
  • Undgå at have store møbler tætstående op ad radiatorerne og tør heller ikke tøj på dem. Hvis dette er tilfældet, kan radiatoren ikke komme af med sin varme, og regningen vil stige.
  • Sørg også for at lister og andre tætninger omkring døre og vinduer er tætte, så varmen ikke fosser ud.

Mangel på isolering

En af de mere besværlige grunde til et koldt hus kan være isoleringen. Gamle huse er ofte dårligt isoleret og kan have brug for en hjælpende hånd til at holde på varmen. Der findes forskellige former for isolering, og hvilken type der skal bruges, kommer helt an på årsagen til varmeudslippet. Hulmursisolering er en af disse typer, og bruges til at isolere rummet mellem inder- og ydervæg. Til isolering er der også mange slags materialer, som alle har fordele og ulemper. De mest normale materialer er mineraluld, EPS (flamingo) og papir uld.

You may also like