Sådan finder du en billig lejebolig i de større byer
Der er ingen tvivl om, at det er populært at bo i de fem største, danske byer. Samtlige byer oplever stor efterspørgsel efter lejeboliger, og derfor er priserne også steget støt gennem de sidste fire til fem år. Den massive efterspørgsel betyder også, at der er gang i utallige byggerier for at skabe flere udlejnings lejligheder i de store byer – men byggeri er dyrt, og det får næppe priserne til at falde de næste mange år. Der er dog gode råd at hente, hvis man leder efter en billig lejebolig, og nogle af disse kan du blive klogere på herunder.
Søg så mange steder som muligt – og vær åben for alle områder
Den fejl, som mange begår, når de skal finde billige boliger i de større byer, er, at de søger for snævert. Mange har en idé om, at de gerne vil bo indenfor en radius på 3 kilometer til centrum, men det er oftest her, at alle de dyrere lejeboliger hersker. Derfor er det en god idé at være åbne for andre områder i byen, som måske ligger lidt længere væk fra centrum, men som stadig tilbyder gode handlemuligheder og lignende. Her kan det være nyttigt at besøge de forskellige bydele, du søger bolig i for at blive klogere på området og dets muligheder. Det handler om at søge vidt og bredt, hvis man gerne vil have en billig lejebolig i byerne.
Annoncer på de sociale medier
For rigtig mange er boligsøgningen meget privat, og de fleste har svært ved at skulle involvere andre i deres boligsøgning. Dette er en skam, idet et stort netværk har meget bedre muligheder for at finde de attraktive og frie lejeboliger, end hvis du kun søger selv. Derfor drejer det sig om at komme ud over dørtærsklen og annoncere på alle de sociale platforme, man har adgang til. Du har sikkert allerede lagt mærke til de folk, der aktivt søger bolig gennem f.eks. Facebook, og faktum er bare, at det ofte bærer frugt. Derfor: Kom ud af din tryghedsboble og søg en billig lejebolig gennem de sociale medier.
Skriv dig op hos alle de boligselskaber, du kan finde
Lidt i tråd med foregående råd om at søge vidt og bredt, så er det bare med at få skrevet sig op til en lejebolig hos alle de boligselskaber og private firmaer, du kan finde. Selvfølgelig bør man altid lige undersøge, hvorvidt firmaerne generelt har glade lejere, men herefter er det bare med at skrive sig op. Boligerne varierer naturligvis i størrelse og kvalitet, men skal du bruge noget at bo i her og nu, så er der med garanti en lejebolig til dig hos et af de etablerede selskaber.
Hvis du f.eks. leder efter en billig lejlighed til to personer i Aalborg og omegn, så kan du evt. tage kontakt til Cityejendomme.dk, der udlejer en masse boliger i centrum af byen. Herudover kan du f.eks. vælge at skrive dig op hos Bo I Nord, som fungerer som samlet søgeportal for en masse almene boligselskaber i byen. Dermed er du allerede godt i gang med boligsøgningen, og du vil garanteret støde på en masse billige lejeboliger i processen.