7 ting du kan bruge dit whiteboard til
Har du et whiteboard hængende, der står og samler støv? Eller overvejer du måske at investere i et nyt whiteboard, men er du i tvivl, om du egentlig vil få det brugt? Så er denne artikel lige noget for dig. Her kommer vi nemlig med 7 forslag til, hvordan du kan bruge dit whiteboard. Der er helt sikkert nogle i blandt, som du ikke havde tænkt over.
Vigtige beskeder
Dette råd gør sig særligt gældende i virksomheder, hvor der løbende kan være vigtige beskeder såsom lukkedage, nye arbejdsgange, nye regler med mere. Har whiteboardet en central placering i virksomheden, er det nemt og hurtigt for medarbejderne at se, når der er nye beskeder, de skal forholde sig til.
Opslagstavle
En whiteboard tavle kan selvfølgelig også bruges som opslagstavle. Her kan hænges breve, billeder, kageordninger med mere op, så de er synlige for alle. Har du et traditionelt whiteboard får du brug for magneter, såfremt whiteboardet altså er magnetisk. Har du eksempelvis en korktavle, vil det naturligvis kræve tegnestifter.
Projektstyring
En whiteboard tavle kan også bruges til projektstyringen – både hvis du arbejder selvstændigt eller arbejder i et team. Et whiteboard kan bruges til at dele et projekt op i mindre opgaver, uddelegering af opgaver og ikke mindst til at holde overblikket. Et whiteboard vil egne sig godt, hvis I arbejder efter kanban-metoden. Her er det oplagt at bruge post-it’s til at rykke rundt på opgaverne, når de går fra en kolonne til en anden.
Dagens citat
En kreativ måde at bruge et whiteboard på er at skrive daglige citater på det. Det kan være motiverende eller opkvikkende citater, der kan give et boost i løbet af dagen. Det gode ved et whiteboard er, at du næste dag blot kan hviske den seneste dags citat ud og skrive det nye.
Ferieoversigt
Særligt på større arbejdspladser hvor der løbende er stor udskiftning på kontoret i forbindelse med industriferierne, kan det være en god idé med en ferieoversigt, så medarbejderne let kan se, hvem der er på kontoret hvornår. Whiteboardet hjælper her med at holde det visuelle overblik og fungerer som et godt opslagsværk.
Idégenering
Whiteboardet har i den grad sin berettigelse, når det kommer til at idégenere. Her er whiteboardet oplagt at bruge i forbindelse med en klassisk brainstorm, såvel som en negativ brainstorm. Tavlen gør det hele dejlig visuelt for alle deltagerne. Husk altid at få taget et billede, inden brainstormen hviskes ud, så de mange gode idéer ikke går tabt.
Sjove lege
Sidst men ikke mindst kan et whiteboard også bruges, hvis der er behov for lidt afveksling i løbet af dagen. Til dette findes der mange sjove kontorlege såsom “tegn og gæt” og “hangman”. For de fleste er det måske lidt voldsomt kun at købe et whiteboard for dette, men det er om ikke andet en sjov bonus, når du nu har whiteboardet i forvejen.
Som du kan læse, er der rigtig mange forskellige måder at bruge et whiteboard på – nogle mere kreative end andre.