Guide til Google Ads

Google Ads er også kendt som Google Adwords. Men hvad er det, og hvad kan man bruge det til?

Google Ads Guide – et værktøj til annoncering

Kort sagt er Google Ads et redskab til at lave annoncer på Google med. Hver gang, du søger på Google, kommer der en række forslag op med forskriften ”Annonce”. Det er Google Ads, og de kan bruges aktivt til at målrette googlesøgninger til den specifikke bruger. Virksomheder kan købe sig plads til annoncer på Google, så deres produkter eller ydelser automatisk kommer på side 1. Det leder os hen til en hvorfor du skal bruge det, og en guide til Google Ads.

Hvorfor bruge Google Ads ?

Der kan være flere gode grunde til at benytte sig aktivt af Google Ads.

Først og fremmest er Google den mest anvendte søgemaskine i Danmark. Derfor kan det være fordelagtigt at tænke på annoncering, hvis du er en del af en virksomhed, der har en online base. Pointen med at annoncere kan eksempelvis være at lokke nye besøgende (potentielle kunder) til websitet, øge salget online eller få eksisterende kunder til at vende tilbage og købe mere. Annonceringer gør nemlig en virksomhed synlig for de brugere, der søger efter virksomhedens produkter.

Hvem kan bruge Google Ads?

Det er klart, at især store virksomheder i høj grad gør brug af annonceringer på Google. Men stort set alle slags virksomheder ville kunne have gavn af at bruge Google Ads i sin digitale strategi.

At oprette en konto hos Google Ads er i sig selv en let opgave – og så er det gratis. Det er først, når du aktivt begynder at annoncere, og nogen klikker på dine annoncer, besøger dit website eller ringer til din virksomhed, at Google kræver betaling.

Google tilbyder, at du selv kan vælge et budget til annoncering hos dem. Det betyder praktisk, at Google annoncerer for dig indtil dit budget er opbrugt. På den måde kan du hurtigt få et overblik over, om din strategi for annoncering virker, og om du bør spytte flere penge i projektet. Med det sagt er det vigtigt konstant at evaluere på sine annoncer og udvikle dem, så de er tilpasset relevante søgeord og når ud til nye potentielle kunder.

For mindre virksomheder uden den store erfaring med annoncering kan det være en fordel at konsultere et web-bureau. De kan hjælpe med at se, hvad der ville være en hensigtsmæssig strategi for din virksomhed, og de kan være gode sparringspartnere i forhold til at skabe gode resultater.